Hvor længe i isbad

Mange har spørgsmål til tiden i forbindelse med isbadning.
Hvor lang tid skal man være i isbad? Hvor ofte? Og hvor længe kan man?
Vi besvarer alle spørgsmålene i dybden i denne artikel, men lad os først komme med en opfordring. Lad være med i det hele taget at bekymre dig om tiden.
Når du sidder i isbadet, bør du slet ikke bekymre dig om tiden. Tiden er ikke vigtig.
Når den er vigtig for dig, tænker du på den hele tiden, kigger på et ur og lægger mærke til, at sekunderne tikker.
I det øjeblik du ikke behøver at bekymre dig om det, vil du fokusere på oplevelsen i vandet og mærke efter. Når du har dit fokus det rette sted, at være tilstede i nuet, vil du i højere grad opdage, at tiden flyver afsted.
Kan du ikke lade være med at holde et øje på tiden, så er det bedst at indstille en alarm til at ringe efter et bestemt antal minutter på forhånd, for at sikre, at du ikke bliver længere. På den måde behøver du ikke bekymre dig om det.
Nu hvor den opfordring er på plads, lad os så kaste os ud i første spørgsmål.
Indholdsfortegnelse
Hvor længe skal man sidde i isbad?
I princippet bør du ikke sidde i et isbad længere end 1-2 minutter ad gangen som nybegynder.
Målet med isbadning er at give dig energi og en forfriskende følelse bagefter. Bliver du længere end de anbefalede få minutter, risikerer du at blive tappet for energi i stedet.
Når du er i koldt vand, arbejder din krop nemlig hårdt for at sikre, at din kropstemperatur forbliver omkring de korrekte 37 °C. Hvis din krop skal gøre dette i mere end 5 minutter, bliver den træt, og du vil forlade isbadet uden den euforiske følelse.
Kilde: icetubs.com
Hvor længe skal man sidde, før det har en effekt?
Når vi snakker om, at opnå de sundhedsmæssige fordele og effekter ved isbadning, så er tiden man sidder i sit isbad faktisk ikke vigtigt. Det vigtige er kontinuitet, altså at gøre det ofte og regelmæssigt. Læge og Ph.D. Susanna Søberg, en forsker inden for vinterbadning, vurderer at:
3 ugentlige dyp i en samlet varighed af 11 minutter kan frembringe langsigtede sundhedsfordele.
Vedholdenhed er nøgleordet, ligesom i alle andre former for træning. De fysiologiske og mentale fordele ved et isbad begynder relativt hurtigt. Det handler virkelig om kontinuitet og ikke den tid, du tilbringer i det.
Det er bedre at gentage end at sidde i lang tid.
Hvor længe må man sidde i et isbad?
Der er en hårfin balance i koldtvandsterapi mellem det gavnlige og potentielt skadelige.
Det anbefales generelt ikke at sidde i et isbad i mere end 10-15 minutter ad gangen.
Længere tid i så koldt vand kan øge risikoen for hypotermi og andre helbredsmæssige problemer. Det er derfor vigtigt at overvåge både tiden og kroppens reaktioner nøje, når man udfører koldtvandsterapi.
Langvarig eksponering for koldt vand kan føre til hypotermi, hvor kroppens kernetemperatur falder til farligt lave niveauer. Hypotermi kan resultere i svækket motorik, forvirring, træthed og i alvorlige tilfælde kan det være livstruende.
Det er vigtigt altid at lytte til sin krop og være opmærksom på dens reaktion på det kolde vand. Hvis du føler, at det bliver for meget, skal du ikke tøve med at komme op. Begynder du at ryste eller krampe, så forlad straks isbadet.
Tolerancen over for koldt vand varierer meget fra person til person, så hvor længe du bør opholde dig i vandet afhænger virkelig af din krops reaktion.
Hvor længe er det muligt at sidde i et isbad?
Indehaveren af verdensrekorden, Wim Hof, har siddet 2 timer i et isbad.
Wim Hof er kendt for sin metode med at kombinere vejrtrækningsøvelser med kuldeeksponering. Hans metode har skabt forbløffende resultater, der har givet ham tilnavnet the iceman.
Det anbefales dog ikke at forsøge at gøre ham kunsten efter som nybegynder!
Generelt anbefales det, som tidligere nævnt, at du ikke skal overskride tidsgrænsen på 10-15 minutter. Det er vigtigt at lytte til sin krop og reagere på eventuelle ubehagelige eller farlige symptomer.
Nogle trænede personer, som Wim Hof, der gradvist har vænnet sig til kulden, kan opholde sig længere, men de bør også være forsigtige og overvåge deres helbred nøje.
Den maksimale tid, man kan sidde i et isbad, afhænger af flere faktorer, herunder personens fysiologi, tilvænning til kulde og isbadets temperatur.